Tr. Breinholdt
25-09-2008 09:46:43
Kanon ref. |
Tr. Laversen
24-09-2008 20:56:56
Det var et afbudsramt tigermandskab der søndag formiddag mødte op til kamp på Kløvermarkens urimeligt brede kunstgræsbaner; Anføreren havde rod i sin kalender og olivenolie på brystvorterne og en hel del skulle til barnedåb. Derfor havde van Basten hevet en joker op af lommen og med en bagstiv og forsinket – om end overordentligt tændt – Troels, nåede vi op på i alt 8 tigre til den vigtige placeringskamp mod Mors Drenge. Og kampen startede med et rekordforsøg - 18 sekunder skulle der gå før Mors Drenge havde garnet første gang. To pasninger og en lang bold indover til deres 2 meter og 10 forward der kunne heade bolden i kassen bag en sagesløs Malmskov. Selvom om man var tigerstribet måtte man tilkendegive at det var et ganske flot mål. Herpå kunne man, baseret på flere sæsoners indsamling af empirisk materiale, frygte et 664-kollaps. Dette skete dog ingenlunde og de følgende 5 kampminutter illustrerede med al tydelighed at vores spil over sæsonen har løftet sig til et højere niveau. I stedet for gå i panik, begynde at slå lange afleveringer, tabe hovedet og indkassere endnu et mål holdt vi hovedet koldt og lemmet varmt, holdt organisationen, udnyttede banens bredde, kommunikerede til UG og spillede bolden fornuftigt rundt hvilket resulterede i udligning ca. 2 min. efter føringsmålet; efter rationel og sikker boldomgang i omegnen af Mors Drenges straffesparksfelt bliver Mark (joker) spillet i dybden på højre fløj, tager et træk og slår en hård og flad tværaflevering ind i feltet. Bagude er undertegnede fra forsvarsposition lusket med op, spotter lynhurtigt muligheden, sætter elegant tempo på de små tigerpoter og når klatten som han kanonerer hårdt op i nettaget – et eksemplarisk mål og udligningen er en realitet! Og Mors Drenge fik ikke lov at sunde sig ved mors pat – få minutter efter er Mark på spil igen; van Basten sætter sig fysisk og teknisk igennem i feltet, prikker den videre til Mark der behændigt dirigere kuglen i mål. 2 – 1 og høj moral. Halvlegen ud fortsatte vi trykket og flere gode chancer bød sig uden at det dog resulterede i yderlige scoringer. I anden halvleg begyndte trætheden at sætte sine spor på begge hold. Alle tigre havde løbet og slåsset og man oplevede en decideret udskiftningskø på 664's bænk. Her skal det nævnes at udskiftningerne fungerede perfekt kampen igennem, folk løb sig helt ud og skiftede sig så ud for at få en puster et par minutter og vi var gode til at kommunikere rokeringer i opstillingen i forbindelse med udskiftningerne. På banen fortsatte vi med at have overtaget og med lidt skarphed foran mål kunne det hurtigt være blevet både 3-1 og 4-1. Vi skulle dog ca. halvvejs hen i halvlegen før fighten og de mange chancer gav afkast; fornemt og præcist sammenspil mellem Mark og Ole resulterede i en født aflevering til krumtappen Breinholdt der, inspireret af undertegnedes offensive, yndefulde og veldisponerede takter i 1. halvleg, havde listet sig med op og køligt udplacerede keeperen med den kolde venstrepote – fuldt fortjent 3 – 1. Herpå var det som om vi lige trak os 5 meter tilbage på banen og overlod initiativet til Mors Drenge. En to tre halve chancer fik de spillet sig til i de følgende fem minutter og en fejlplaceret 664-midtbane ender med at give en overtalschance som Mors Drenge sikkert udnytter – en hel unødvendig reducering til 3 – 2. Heldigvis var det ikke kun de stolte tigerlem der var granithårde efter Sauers olierede danseshow til sommerfesten – vores moral ville snævrer tøjter også slå sig på. Efter reduceringen fik vi hurtig kontrol med kampen igen og det var fuldt fortjent da van Basten med sit tredje sæsonmål kunne lukke kampen; Mark (igen igen) går ind og udfordre sin direkte modspiller, triller bolden videre til en fri van Basten der tager et træk uden om keeper og fra en spids vinkel banker klatte i kassen – en fornem og forløsende scoring til 4 – 2 Efter scoringen gled van Basten tilbage som en overordentlig defensiv midtbane og samme med forsvaret holdt han Mors Drenge fra fadet. I de døende minutter valgte van Basten som sædvanligt at lytte til sit heftigt dunkende fighterhjerte og kaste sig ind i en tackling på Mors Drenges 2 meter og 10 høje tankforward der kom buldrende mod mål i høj fart (forestil jer en af de der syge vandbøfler komme dundrende hen over savannen med flakkende øjne og tungen ud af munden) hvilket afstedkom et temmelig voldsomt sammenstød der sendte begge spillere til tælling. Dommeren havde ondt af Mors Drenge og gav dem et frispark som de bankede ind (onde tunger vil sige at en ellers velspillende Malmskov i kassen havde en del af skylden for det mål). Et trøstemål der ikke kunne rokke ved en stærk stærk holdindsats der giver løfter om mange fremtidige triumfer hvis vi holder og udvikler stilen; vi var organiserede og veldisponerede i vores spil, brugte banens brede, vi fightede, vi kommunikerede godt over hele linjen og vi troede på det fra start til slut. Og til tider spillede vi faktisk ganske fornuftig foldbold. Van Basten blev fortjent kåret til kampens spiller (endnu en gang var det desværre ikke muligt at overrække Roary da den lille farlige fyr tydeligvis er parkeret i Sauers hjem på ubestemt tid). Tak for en god kamp! |
|
