Boldnettet - kb SMS pmindelser
Klub 664 - 2008 > Kampprogram > Klub 664 - Fart
 
Klub 664 - Fart
Resultat 5 - 0
Mål: 1. stk. af Christian Laversen
 1. stk. af Morten Sauer
 1. stk. af Ole Clausen
 2. stk. af Thomas Thomsen
Assists: 1. stk. af Morten Sauer
 3. stk. af Thomas Thomsen
Gule kort: 
Røde kort: 
Kampensspiller: Thomas Thomsen
Bemærkning: 
 
Spillere til kampen
 NavnMAGRK
1Christian Laversen10001
2Jacob Malmskov00000
3Jakob Kjær Jensen00000
4Kenneth Andersen00001
5Morten Sauer11001
6Ole Clausen10002
7Thomas Thomsen23004
8Troels Faldorf00000
 
Tidligere kampe
04.05.2008Fart - Klub 6640 - 1
 
Tr. Laversen
27-08-2008 23:16:55

Det var med Anastacias kraftfulde og nasale røst i baghovedet og en tyrkertro på, at flere ugers dårligt spil og sløj moral kunne vendes, at de stolte tigere gik ind til kampen mod Fart (hvis man var fra Amerika ville man tro de at hed Prut!). Og hvis Anastacia og hendes jazzneger havde været til stede på Kløvermarkens udmærkede baner, var de ikke blevet skuffede. Fra start af lagde et engageret og tændt tiger-manskab et tungt pres på Fart, og efter et par halve chancer var der garn for første gang: løbestærke Tr. Andersen lagde en lang bold frem mod Thomsen, der behændigt fik sneget en høj bold videre til Ole, der på ekvilibristisk vis fik halvflugtet kuglen ind bag Fart’s keeper (som havde en skræmmende lighed med afdøde Jerry Garcia fra The Grateful Dead). Et flot mål! Resten af 1. halvleg holdt vi presset og fortsatte den gode kommunikation på banen uden at det dog førte til yderligere scoringer. Gode løb for hinanden, gejst og kommunikation – fortjent 1-0 ved halvleg. 2. Halvleg var ikke mange minutter gammel før der for alvor var ballade omkring Fart’s straffesparksfelt. Thomsen stikker en bold på tværs til Sauer lige på kanten af Farts felt, og alle tilstedeværende bliver vidne til et vaskeægte naturstridigt fænomen; Sauer svinger højreskinken (som vil har en kampvægt på ca. 17 kg) med meget høj hastighed og alle forventer et dommedagsdrøn der sender læderet ud til Amager Strandpark. Dette bliver dog ingenlunde tilfældet, kuglen humper i stedet af sted som en lungesvag gammel pensionist, og truede flere gange med helt at gå helt i stå på vej mod mål, hvis ikke den fik øjeblikkelig rolator-assistance. Den gigtplagede kugle formår dog at trille det sidste stykke og via stolpen kravle over stregen – 2-0! Herefter var det tiger på spring og her og der og alle vegne. 34 min.: Thomsen brænder en kæmpe chance foran mål. 35 min.: Thomsen header på uforklarlig vis forbi mål. 36 min.: Thomsens inderside vender forkert og endnu en giga-chance brændes. 37. Min.: Tigerne spiller endnu engang Thomsen fri, men tyngdekraften er ikke i vatter og bolden sejler forbi kassen. Osv. osv. osv. Her er det, at Tr. Andersen hiver et af sine utallige talenter op af lommen: en motiverende og verbal overhaling til en noget uskarp Thomsen. Og der er ikke gået mange øjeblikke før Andersens opsang bliver omsat til resultater. Sauer ligger et hjørne ind i feltet, Thomsen stiger til vejrs og pander bolden i nettet. Fortjent 3-0 uden chance for keeper. Fart’s målmænd var i øvrigt et kapitel for sig. Udover Jerry Garcia’s genfærd prøvede de to andre på kassen uden det store held. Alle tre udmærkede sig dog ved at tage bolden med hænderne uden for feltet, hvilket gav os tre frispark fra fordelagtige positioner. Ved det første forsøgte Thomsen og Andersen sig med en fræk kombination uden det store held. Ved det andet blev nærværende referent skiftet ind i stedet for Andersen for at tyrer en Beckham af sted, lige forbi. Tredje gang lykkes det, Thomsen øjen-finter smart keeper ved at kigge over den 5-mands mur keeper havde fået til at fylde den ene halvdel af målet – keeper havde tydeligvis respekt for Thomsens sparketeknik, for han valgte at stille sig bagved sin egen mur, hvor han regnede med at Thomsen ville placere den (der absolut ikke var plads til at klemme en bold ind der) hvorpå Thomsen lavede en meget blød og fin Ballack i den modsatte side. 4-0! Foran 4-0 var der plads til eksperimenter, og undertegnede blev smidt på toppen efter at have indgået i et stærkt rotations-forsvar med Troels og Andersen hele kampen. Resultatet var en evig uro i Fart-feltet og en fornem scoring - jeg lader Sauers ord beskrive mit første garn i 664-trøjen: ”Jeg vil også gerne dedikere sejren til Anastacia. Hun var vores 8. mand på banen i dag, og jeg sværger, at jeg kunne høre hendes musik i luften, da Laversen driblede hele vejen ind i målet og sparkede bolden op i nettaget!”. Det må være rart for Coach at vide at han råder over så knivskarpt et angrebsalternativ! Slutteligt skal Malmskovs præstations også fremhæves, efter sidste uges lidt svingende præstation mellem stængerne var han sikkerheden selv og den ene gang Fart var farlige, hev han en sand pragtredning op af lommen. Ole bliver bedre og bedre og mere og mere skarp, Sauer viste sig som den store anfører han er og gik foran med solidt spil og god kommunikation, Legolas var en eminent fighter og viste god stil med hurtige ryk langs linjerne (noget nye men brugbart i 664-regi), Troels var en solid og sikker bagerste skanse og besidder en formkurve der er ved at sprænge alle rammer for hvad man troede var muligt (Kenneth, husk at ændre Troels’ tigernavn til Skægtigeren så han ikke får flere problemer med svigermekanikken). Thomsens præstation taler for sig selv, med 2 mål og 3 assist er han godt på vej til at skrive sig ind i Klub 664’s rekordbøger og han blev fortjent kåret til kampens spiller. GF leverede en ukuelig arbejdsindsats, både frem af banen og defensivt, han var hele tiden spilbar og lagde et taktisk oplæg der ville have vendt Napoleons nederlag ved Waterloo til sejr. Andersens løbepensum og kampgejst var i en klasse for sig og det faktum, at han i sin fritid dyrke sin fælles passion for modeltog sammen med kampens dommer, gjorde at han kunne brokke sig for os alle uden at se gult. Den bedste kamp jeg har været med til at spille for Klub 664. Lad os fortsætte det gode arbejde resten af sæsonen, spille bold, løbe for hinanden, få lyd på og kæmpe til det sidste.
 
Skriv en kommentar:
Navn:

Indtast Kode:

Kommentar:
© Boldnettet.dk

Ny funktion:
Har du flere bruger-konti i samme klub?

Det er nu muligt at koble flere brugere sammen på ét login!

Det gøres under "SpillerSite" -> "Personlige indstillinger"

Boldnettet