Tr. Laversen
13-05-2008 17:30:43
Doktorerne fandt medicinen mod tamme tigere Dagen startede umanerligt skidt, da det viste sig at symbolet på styrke, ansvar og autoritet, spielfürer-armbindet, stadig sad på Sauers arm efter forrige kamp og derfor ikke kunne pryde GF’s ditto til dagens kamp. Et stykke sportstape blev viklet omkring GF’s arm som erstatning. Selvom om de 7 udvalgte til startopstillingen forsøgte at ryste myten om, at en tiger ikke er et morgendyr, var det som om søvnen ikke helt havde sluppet taget i flere af spillerne, hvilket medførte adskillige søvngænger-agtige aktioner rundt omkring på banen. Efter 5 minutters spil var den værste stivhed dog rystet ud af tigerkroppen og der kom mere styr på spillet uden at man kan sige at vi var i decideret kontrol. Efter ca. 10 minutter viser Doktorerne gennembrudsstyrke og van Basten bliver nødsaget til at sætte en ikke helt ren tackling ind - straffe! En doktormand tager tilløb og banker til den, men Simon redder mesterligt på stregen - riposten bliver høvlet langt over mål. Ellers var de første 15 minutter præget af en overvægt i spil til Doktorerne, men uden at disse dog kom frem til nævneværdige chancer. I sidste halvdel af halvlegen fik de dog mere og mere spil og nettet endte fortjent med at blafre to gange bagved Simon i målet. Begge mål blev skabt på basis af dumme boldtab på midtbanen, hvorpå hverken forsvar eller midtbane var hurtige nok i omstillingsspillet, og Doktorerne havde let ved at køre klatten til baglinjen og slå den ind til en relativ umarkeret striker. Bagud 2-0 ved halvleg. Stemningen var dog optimistisk før 2. halvleg; den smule vind der var blæste vores vej og alle mindede sig selv om den legendariske 2. halvleg mod samba-basserne fra Rio Kbh. Med optimal kampgejst var det en tændt tigerflok der gik ind til 2. halvleg. Og gnisten var tæt på at give pote fra start - GF opsnapper en tam tilbagelægning, men støder i fri position desværre for dybt i bolden og den sejler over. Ét minut efter er GF i centrum igen - denne gang resultere de ukuelige fighterånd sig i en lidt for sen tackling på Doktorernes målmand og et gult kort. Hårdt dømt - havde samme tackling været sat ind mod en markspiller havde der ikke været skyggen af gult, men nogle dommere mener jo desværre at keeper altid er fredet. Herpå fulgte 5 minutter hvor vi spillede relativt fornuftigt i undertalssituationen og holdt Doktorerne fra store chancer. Fuldtallig igen gik der ikke lang tid før Doktorernes lokum igen brændte. Andersen fører bolden op af banen, og via få stationer bliver kuglen spillet dybt til van Basten der går til baglinjen og ligger en hård tværaflevering på tværs i feltet, hvor den fremadstormende Andersen sætter kattepoten på klatten blot 25 cm fra stregen...hænderne flyver i vejret og jublebrølene gjalder udover kløvermarkens baner mens tiden står stille og bolden sejler over mål og jublen forstummer - ufatteligt! Kom igen Andersen! Få minutter efter falder den fortjente reducering endelig - Tommy spiller van Basten på kanten af feltet, denne tager et træk og med en født papegøje blafrer garnet bag den chanceløse doktor i målet. 2-1 og kampen er igen helt åben. Herpå følger en kort periode hvor tigerne lugter blod inden katastrofen indtræffer og vi bliver ramt af en kollektiv hjerneblødning. Ud af ingenting udligner Doktorerne med et mål der til forveksling ligner deres to første. Herefter falder vi sammen og inden slutfløjt scorer Doktorerne både en perle af frisparksmål og udnytter en hel-kikser fra ellers solidt spillene Troels og kampen ender 5-1. Summasummarum: Doktorerne var bedre end os på dagen, men resultatet 5-1 var måske lige en pind eller to i overkanten. Med lidt held og skarphed kunne vi have drillet dem. Dette skal dog ikke fjerne fokus fra at vi simpelthen ikke spillede godt nok - vi var alt for langsomme i omstillingsspillet når vi mistede bolden (hvilket vi gjorde tit) og vores markeringer sad for løst når de havde bolden. Simon stod en stor kamp og blev fortjent kåret til kampens spiller. Epilog: Efter en fadbamse eller to i solen blev de tilbageværende tigere enige om, at det var på tide at finde en fast straffesparksskytte såfremt det faktisk skulle lykkes os at få tilkæmpet os et straffe ved lejlighed (der syntes bred enighed om at vi generelt er gode til at falde og råbe højt, men at vi måske ikke har praktiseret dette nok i det kriminelle felt). Dette udmøntede sig i en uhyre spændende straffesparkskonkurrence om hvem der skulle påtage sig dette ærefulde hverv. Nærværende referent tog i sidste ende sikkert stikket hjem foran Thomsen. Slutteligt kan det nævnes at GF og Susan nok skal være glade for at der allerede er en lille tiger i ovnen da GF’s forplantningsorganer givetvis er blevet til mos efter Peter Kiærs forsøg fra pletten. |
|
