Tr. Laversen 13-05-2008 17:28:48
Tiger på spring - Fart i skjul Det var et afbudsramt Klub 664-hold der mødte op til kampen mod Fart. Kampens betydning var ellers ikke til at kimse af. Det var nu vi havde muligheden for alvor at rykke fra bunden og sementerer vores status som tophold - eller i det mindste som et hold der ikke skulle kæmpe om nedrykning. 1. halvleg forløb fornuftigt. Inden for de første 5 minutter fik vi tilspillet os et par gevaldige chancer, men Jonas havde glemt sigtekornet derhjemme. Sauer fyldte meget på den centrale midt, forsvaret stod relativt solidt i de fleste situationer, vi var gode til at få sparket bolden ud af kommunen når det brændte på og Peter Kiær brugte stemmebåndet flittigt og generelt var kommunikationen god over hele banen. 0-0 ved halvleg men klart med følelsen af at det lå 3 point og ventede. I 2. halvleg begyndte trætheden at sætte sine spor på begge hold, og det blev en uskøn affære præget af mange boldtab og hovedet-under-armen-aktioner. I den sidste ende var vi dog det hold der stod distancen og da Gosvig havde bragt os foran på et fornemt angreb midt i 2. halvleg var sejren aldrig rigtig i fare - vi var væsentlig tættere på 2-0 end Fart var på en udligning. Summasummarum en ikke særligt velspillet kamp, men 3 point og en indikation på at vi har kvaliteterne til at blive et tophold nu hvor vi har bevidst at vi også vinde kampe selv om vi spiller dårligt! Peter Kiær blev fortjent kåret til kampens spiller for sin råbende clean-sheet-præstation i målet. |
|